Lindholm Autoservice er Autopartner - Værksted

Åbningstider :
Mandag - torsdag :
07.30 - 16.00
Fredag :
07.30 - 14.00

Certifikat for Lindholm Autoservice
www.fstyr.dk

Klik på fotoet for at "besøge"
Færdselsstyrelsens informationer
om periodisk syn.


 

Lindholm Autoservice og periodiske syn

Gennem mange år ( i hvert fald så mange jeg kan huske ) har det været et lovkrav at alle varebiler på gule nummerplader skulle til periodisk syn. Først var det hvert år at varebilerne ( under 3.500 kg totalvægt ) skulle synes, siden blev dette ændret til hvert 2. år. Varebilen blev indkaldt til syn 1. gang når den var 4 år gammel ( "i gamle dage" 5 år ).

I 1998 blev det indført at også alle privat registrerede personbiler skulle fremstilles for syn hvert 2. år når den "var fyldt" 4 år - dette som følge at et EU - direktiv. Dette blev naturligvis indført for at fremme såvel trafiksikkerheden som for at mindske forureningen fra persontransporten. Tidligere skulle en personbil kun fremstilles for syn i forbindelse med ejerskifte eller hvis den havde været afmeldt i længere tid.

Inden de periodiske syn for personbiler blev indført, var der en teoretisk mulighed for at bilejeren år efter år kunne køre rundt i en praktisk talt livsfarlig bil - kun med risiko for at "taget" i en §77 kontrol.

Jeg kan dog ikke nikke genkendende til sådanne livsfarlige biler i større antal i forbindelse med mit arbejde - jeg må da alligevel hilse kravet om periodiske syn velkommen - ikke kun set med autobranchens øjne som en mulighed for omsætningsforøgelse - men i lige så høj grad set med samfundets øjne.

Kravet om periodiske syn er vel ikke urimilige, og for den bilejer som har en bil i god vedligeholdelsesstand er det "kun" udgiften til selve synet og den tid der medgår hertil, som belaster bilbudgettet.

Tidligere var der kun én synsvirksomhed i Danmark, nemlig Statens Bilinspektion - senere blot SBI. Dette monopol blev, synes jeg, groft udnyttet med lange ventetider til følge. Den måde som SBI drev "forretning" på gjorde det svært for såvel os i autobranchen som for bilejeren at planlægge synskontrol og evt. reparation.

Efter ændringen af synsmarkedet hvor private virksomheder, under strengt opsyn af Færdselsstyrelsen, kan udføre såvel periodiske syn, registreringssyn og omsyn er tidligere tiders indstilling til en synsvirksomhed totalt ændret. Nu er det muligt blot at møde op i en synsvirksomhed uden tidsbestilling og få foretaget den obligatoriske kontrol inden for kort tid ( = mindre end en halv time ).

Med denne ændring har både bilejeren og autobranchen fået en lettere hverdag med de periodiske syn.